2. divisionsstævne i Skive den 3. september
Holdet
Skive/Herning, Randers, Esbjerg og os selv havde fundet vej til Skive.
13 spillere var klar til at deltage i efterårets første stævne. Det havde selvfølgelig været rart, hvis vi lige havde haft de 2 sidste mænd med.
1. Niklas, 2. Sebber, 3. Peter, 4. Thor, 5. Rune, 6. Andreas, 8. Thyge, 9. Sune, 10. Frederik, 11. Patrick, 12. Allan, 13. Søren (Svend), 14. Ralle.
Skive/Herning vs Lindø/Odense 12 – 41 ( 0 – 36 )
Skive/Herning er en ny klub, som består af spillere uden den store erfaring. Det var dog ikke vores overtal i erfaring (gamle spillere), som gjorde forskellen i starten af kampen. Derimod nogle velplacerede spark og nogle fantastiske enkeltmands præstationer fra vores youngstars, gjorde at vi på under 10 min. havde scoret 3 forsøg. Dermed var kampen reelt afgjort.
I anden halvleg begyndte vi at fokusere vores spil på forward. Det resulterede ikke i så mange scoringer, og da Skive/Herning fortsatte med at kæmpe det bedste de har lært, var det endelig dem, som sluttede bedst.
Lindø/Odense vs Randers 17 – 5 ( 12 – 5 )
Vi vidste godt, at kampen mod Randers ville blive noget svære end den mod Skive/Herning. Randers ligner på mange måder os, med spillere fordelt i alle aldersgrupper. Vi startede endeligt kampen fornuftigt og fik sat et godt pres på Randers. Men det var alligevel dem, som lavede det første forsøg. Derefter bølgede kampen frem og tilbage. Et velorganiserede angreb fra vores forward resulterede i vores første scoring. Kort efter havde Frederik endnu et af sine sololøb og så var vi foran. I en meget jævnbyrdig kamp, som kunne have gået begge veje, var det alligevel os som trak det længste strå og med en scoring i de sidste minutter afgjorde kampen.
Dagens spiller
Efter at både Skive/Herning og Randers havde valgt Frederik, som dagens spiller for modstanderne, kunne han ikke tage mere hyldest. Så det var med en vis lettelse, at han konstaterede, at vores valg af dagens spiller faldt på Ralle.


